New Birth

NEW BIRTH er blevet et af Vejles mest veletablerede gospelkor. Konceptet er god, rytmisk musik i en herlig blanding af traditionel og moderne gospel.

NEW BIRTH er et kor i stadig udvikling. Vi er ambitiøse og koncentrerer os meget om harmoni og klang. Der hjælper sangteknikken, hvor de øvelser vi gennemgår hver tirsdag, har betydet, at vi er blevet mere skarpe og hurtigere finder vores ’sound’ i sangene, siger Maria.

Maria Norby er korets leder og dirigent. Hun har bygget koret op gennem de sidste 7 år, og fortsætter på sin glade og energiske måde at føre koret mod nye højder med spændende initiativer og nye idéer: - Vi optager skam også nye kormedlemmer. Vores krav er blot, at den nye sanger har glæden og entusiasmen ved sang samt at bestå en kort stemmeprøve.
Koret består i dag af flest alt- og sopranstemmer, og vi vil da gerne slå et slag for at få flere tenor- og basstemmer i koret. Det er et ikke helt ukendt fænomen for kor i al almindelighed, at mændene holder sig tilbage. Men jeg ved, at der er mange mænd derude, der både kan synge og ønsker at synge – så min opfordring er: Kom frit frem og få en oplevelse for livet
med korsang.

Vil du være med?


Medrivende gospelmusik, der er værd at lytte til, engagement, fællesskab og sangteknik er grundstenene i koret. Vi øver hver torsdag aften fra kl. 19.00 til 21.30. Koret har 4 – 8 arrangementer pr. sæson. Derudover afholder vi nogle Gospel Gudstjenester Metodistkirken hvor vi øver og vi tager ud og giver koncerter i andre kirker, foreninger, ved arrangementer m.m.

Har du en brændende lyst til at synge, også gerne med solist-ambitioner, lysten til at lære sangteknikker samt vilje og engagement, der er med til at styrke korets sammenhold, er du velkommen hver torsdag kl. 19.00, hvor New Birth gospelkor øver. Du kan kontakte nedenstående eller ganske uforpligtende møde op til en øveaften. Vi øver torsdage kl. 19.00, Vissingsgade 15, Vejle. Vi optager løbende nye medlemmer.

Kontakt:

Formand for bestyrelsen: Mette Munk Brink tlf. 3023 1198
Eller send en E-mail

Sidst opdateret 16/8-2015 kl.21:06