Vores præster

Anne Thompson

Anne Thompson har været præst i kirken fra 2004-2011 og igen fra 2017. I 2019 blev hun menighedsforstander. Anne arbejder i menigheden ca. 30 timer om ugen. Uddover menigheden i Vejle er Anne også ansat af Metodistkirken på landsplan som præst for børn og familier og derudover kommunikation.

Anne er gift med Duncan, der er præst og lærer. Sammen har de Samuel, Albert og Ella.
Anne er oprindeligt fra Nordjylland, hvilket du kan høre, hvis du taler med hende.

Anne er uddannet fra Cliff College, England og Metodistkirkens teologiske seminarium Överås. Senest har hun taget en uddannelse om børn, åndelighed og tro og holder foredrag herom. Du kan se mere om Annes interesse på digogmigogvitro.dk eller se på kurset om børns åndelighed og tro, som Anne er leder af .

Når Anne ikke arbejder er hun sammen med sin familie, læser, strikker eller går med hunden.

Keld Munk

Keld er efter 39 års tjeneste (1981-2020) som metodistpræst i Vejle og flere menigheder i Nordjylland nu tilknyttet menigheden som pensioneret præst.

Keld fra Bornholm mødte Stine fra Frederikshavn på en studierejse i Jerusalem i 1981. De blev viet i Frederikshavn Metodistkirke samme år.

De her fire børnebørn i Vejle/Egtved, som deres to piger og svigersønner ”har givet dem” – og de 19 år som præst i menigheden i Vejle (1988-2007) gjorde det derfor let for Keld og Stine at afgøre, hvor deres 3. alder skulle udfolde sig. 

Ud over at være præst i menighederne, har Keld varetaget flere funktioner i Metodistkirken på landsplan. Han er stadig medlem af kirkens landsledelse og kasserer i hovedkassen. 

Keld bruger sin erfaring bl.a. i prædikener ved gudstjenester. Han er en af lederne i Senior-træf og Herreklubben. Han besøger gerne de ældre med tilknytning til menigheden og samtaler med alle interesserede. Keld holder desuden meget af at synge med i Trekantens Gospelkor

Keld motionerer på sin racercykel på vejene omkring Vejle og i haven derhjemme i Vindinggård. Han er i øvrigt sportsinteresseret og holder sig bredt orienteret.