Seniortræf
Seniortræf
Seniortræf er for alle, der har fri i dagtimerne uanset tilknytning til Metodistkirken.
Tirsdag d. 6. oktober 2026 kl. 10.00
Kristen tro på arbejde?
Charlotte Strand vil give sit svar på spørgsmålet: ”Hvordan kan en lægprædikant formidle sin kristne tro i en daginstitution. Charlotte arbejder som pædagogmedhjælper i en kristen daginstitution i Kolding.
Tirsdag d. 3. november 2026 kl. 10.00
De unges verden, åndelighed og tro
Amanda Urban, sognepræst i Odense vil fortælle om det, som kendetegner den unge generation og tiden de lever i nu – til forskel fra tidligere ungdomsgenerationer. Hvordan forholder de sig til dem selv, verden, tro og eksistens? Har kirken et særligt ansvar for at gribe og forstå?
Tirsdag d. 1. december 2026 kl. 10.00
Ny bog “Hvad med børnene?”
Anne Thompson, menighedens præst, udgiver i efteråret en ny bog om børn, tro og kirke. Bogen handler om børn i kirken, familien, bibelen, teologien og kommer med bud på, hvordan voksne kan være med til at støtte op om børns sunde trosudvikling.
Anne vil fortælle om processen og ikke mindst om, hvorfor det var nødvendigt at skrive bogen.
Seniortræf:
Pris: 40 kr. pr. gang
eller 160 kr. pr. halvår inkl. kaffe/te og rundstykker
Information og tilmelding:
Anders Strand tlf. 20 28 20 95
Program for Seniortræf

