| Mørket ligger som en dyne over os i denne tid. Vi tænder lys, skutter os og længes efter igen at have dagslys efter kl. 15.00. Om bare et par uger har vi årets korteste dag, og solen begynder at vende tilbage med lyset. Det er fristende at tænke på mørket som noget, der skal overstås, trænges tilbage og ønskes væk. Mørket skjuler ting for os, og vi kan føles os utrygge, hvis vi færdes steder uden belysning. Men mørke er også en god ting. I jordens mørke ligger frø, rødder og løg klar til at spire frem og vokse. I mørket starter livet. |
| Advent er en forberedelsestid, hvor vi venter og gør klar til at Jesus skal komme. Som Konge over alting. Som Frelser for os. Som barnet, der lod sig føde. Barnet, der skjult af mørket i Marias skød, voksede og lod sig føde. I advent og jul tænder vi lys, ja. Men vi minder samtidig hinanden om, at også mørket kan bære det hellige. Også i det skjulte kan livet findes. Gud er på færde, selvom vores øjne ikke kan tyde det. Her er to bønner, som du måske kan bruge til alt finde vej i mørket: Fra Taizé: Jordens mørke er ikke mørke, Gud for dig. Som solens klare lys bliver natten. Og fra Black Liturgies: Ånd ind: Verden ligger hen i skumring Ånd ud: Men livet gror i mørket Med ønsket om en velsignet advents og juletid, Anne Thompson |