Nyt og godt

Ansøg om julehjælp på dette link:

Julehjælp 2023

Julehjælpen uddeles torsdag d. 21. december.

Julehjælpen uddeles i samarbejde med MSA – Centralmissionen.

Hvad er virkeligt og hvad er bare udklædning? Hvad er ægte og hvad er en skygge, der hiver i min fantasi, puster til min frygt og spiller mig et puds? 

Halloween er et relativt nyt fænomen i Danmark og for mange af os, der er voksne, er det fremmed at børn klæder sig ud og siger ”slik eller ballade” først i november. 

Det kan være fristende at afvise det som amerikansk import, butikkernes forsøg på at skabe omsætning eller markedsføring af mørke kræfter, som vi hellere skulle stampe under fode. 

Halloween i Danmark handler om det groteske, det uhyggelige og det dødelige – på en overdreven måde, der gør det tydeligt at der er tale om udklædning og gøren-som-om.

Billederne på sociale medier og i nyhederne fra Ukraine, Sudan, Gaza og Israel af krig, rædsel og menneskers grusomhed gør det klart at Halloween-paraden i Vejle midtby netop er udklædninger og børn og voksne, der leger. Måske fordi vi har brug for at nærme os det onde, mørke og forvrængede.

Faren ved plastik-skeletter, falsk blod og slik er efter min overbevisning ikke tingene i sig selv, men at vi glemmer at tale om de virkelige ting: om døden og vores egen dødelighed, om overgangene mellem liv og død, om hvordan vi gerne vil begraves eller dele vores ejendele, når vi ikke er her længere. Om hvad vi tror og hvad, der giver os håb. Det er svære men nødvendige samtaler, som vi er nødt til at tage med os selv, vores børn og vores forældre. 

På Houkjær Begravelse finder du informationer om alt, der har med begravelse at gøre. Bl.a. “Min sidste vilje” hvor du kan skrive dine ønsker ned, så de er tilgængelige online for dine efterladte.

Samtidig giver udklædningerne, skyggerne og maskerne os også en mulighed for at tænke over og snakke om, hvad der er ægte og hvad der ikke er; det giver anledning til at snakke om, hvad vi er bange for og hvad der er grund til at være bange for. 

Halloween læner sig op af Alle Helgen, som fejres 1. november og den første søndag i november. Her mindes vi de døde og tænker derfor også på den sammenhæng vi hver især kommer af. Alle Helgen handler ikke om frygten, men om taknemmeligheden for dem, der kom før os. Det er ikke bare de helgener, der har fået navn og plads i kirkehistorien, men også dem, der har levet almindelige liv og gjort en forskel for netop dig eller mig. 

Alle Helgen bliver da en mulighed for at reflektere over hvem, der har været med til at forme dig, dit liv og din tro. Og måske en mulighed for at lægge mærke til, hvordan din egen tro og dit eget liv er med til at forme og løfte andre. 

Alle Helgen er det tidspunkt på kirkeåret, hvor det at mennesker dør får lov at fylde: her bliver vi mindet om, at død og liv hænger sammen og er forenet hos Gud. At dem, vi mister, ikke er væk, fordi døden ikke har det sidste ord. Ligesom at rædsel og uhygge ikke er den virkelige virkelighed, men noget vi må leve med på denne side af Jesu’ genkomst.  Det er et af troens mysterier, som vi trænger til at holde fast i og minde hinanden om.

Alle Helgen minder os om, at vi ikke er alene med døden. At Jesus Kristus døde og blev levende igen. Og at Gud selv har lovet os, at døden ikke skal findes på den anden side af himlen. 

Det gør ikke krige eller virkeligheden fra sygehuset, afvænningsklinikken eller familie-konflikterne mindre forfærdelige eller virkelige. Men tiltro til at det ikke er den inderste sandhed om os, dem vi holder af eller verden generelt kan give os det håb og mod, der skal til for at kunne leve med maskerne, skyggerne og rædslerne. 

Halloween og Alle Helgen er ikke det samme. Men måske er det godt, at de falder så tæt på hinanden. Så vi midt i spindelsvæv, græskar og forvredne masker kan minde hinanden om at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”  (Romerbrevet 8:38-39)

Anne Thompson
Præst og menighedsforstander

Her finder du “Bøn på ti måder” klar til at downloade.

“Bøn på ti måder” beskriver ti forskellige måder at bede på, så du selv kan prøve dig frem og finde den eller de måder at bede på, som passer bedst til dig lige nu.

Hvis du er som de fleste andre mennesker i Danmark, så gør du nok. Mere eller mindre bevist. Ofte eller sjældent. 

Undersøgelser viser nemlig, at 80% af danskerne har mærket åndelige behov mere eller mindre akut inden for den sidste måned*. Derfor er bøn heller ikke ukendt for de fleste. 

Alligevel forestiller mange sig, at bøn som kristen kun kan foregår med foldede hænder og lukkede øjne. Måske fordi det ofte er sådan det ser ud i kirken og på billeder. 

Men faktum er, at bøn kan foregå på utallige måder, og at der ikke er én måde at bede på, som er mere rigtig eller forkert end den anden. 

Der er naturligt nok mange definitioner af, hvad bøn er. I den kristne tradition holder jeg selv meget af den spanske mystiker Teresa af Avilas definition: ”Bøn er helt enkelt samtale med Den, vi ved, elsker os.”

Bøn er samtale. Bøn er gensidig. Bøn er alment menneskeligt. 

Og samtidig er bøn noget, som skal læres. 

”Lær os, hvordan man beder” sagde Jesu’ venner til ham. De havde hørt at andre lærere havde lært deres lærlinge at bede. Og de kunne se, at bønnen var vigtig for Jesus, der trak sig tilbage for at være alene og bede. 

Han lærte dem ordene til det vi nu kender som Fadervor. Jeg er overbevist om, at det, de lærte ikke blot var ord, men indhold og indstilling: At Jesus med ordene forklarede hvad bønnen kan indeholde og hvilken indstilling vi kan have til det hellige. 

For Jesus var det naturligt at trække sig tilbage i bjergene og bede i stilhed. Det er upraktisk, når man som jeg er mor til tre og bor midt i byen. Heldigvis skal vi hverken kopiere Jesus eller hinanden. Vi kan selvfølgelig tage ved lære. Ligesom vi kan afprøve metoder og låne ord. Men vi må komme frem til vores egne bønner, hvis det skal blive til en livgivende åndelig øvelser. Og det er selvfølgelig målet. 

Derfor får du i denne måned 10 bud på, hvordan du kan bede. Du kan følge linket her eller følge med på de sociale medier, hvor der én gang om ugen bliver lagt en ny slags bøn ud, som du kan prøve kræfter med. 

Og husk: alt nyt er uvant og kan føles akavet. Det gælder også det åndelige liv. Men det er ikke det samme som at det ikke virker eller ikke er godt for dig. 

Jeg håber, du får lyst til at prøve bønnen af på en ny måde – eller at du bliver bekræftet i, at det, du gør virker. 

Uanset ønsker jeg for dig, at du må erfare at Den, der elsker os ubetinget, kommer dig i møde og giver sig til kende for dig.

Anne Thompson
Præst og menighedsforstander

*Du kan bl.a. læse mere om undersøgelsen af danskernes åndelige behov her: https://pov.international/aandelighed-tro-vigtigt-for-danskerne/?fbclid=IwAR0Hc3xc3cedHXa1RhdQCf_bXctfSRHrLa8B6ByRS9FvebNz-okdA9c87P4

Påsken sidste år brugte jeg som pårørende på intensiv på Kolding Sygehus. I påskeugen var der dage, hvor det ikke var entydigt, om Duncan ville overleve eller i hvilken tilstand han ville skulle leve, hvis han overlevede. 

Langfredag sidste år skrev jeg følgende: 

” Langfredag er for dem af os, der har set livet uden sminke. Dem af os, der ikke kan putte glimmer og glitter på alting og få det grimme, det smertelige, det rå, det ubarmhjertige til at gå væk.

Langfredag er for dem af os, der har levet igennem dale og mørke, som vi ville ønske, intet menneske havde behøvet at se. Langfredag er for dem af os, der har stået magtesløse overfor ulykker, omstændigheder, sygdom, andres valg og alt det andet, som livet også kan være.

Langfredag er for dem af os, der ved, at livet er skønt og smukt og rigt og fantastisk OG SAMTIDIGT frygteligt, brutalt, svært. 

Langfredag er for dem af os, der kender til at leve på gudsforladte steder, for Langfredag bliver vi mindet om, at heller ikke i døden, i smerten, i ensomheden, på ulidelige steder er vi alene. Også her kender Gud selv til at være. Livets Gud puttede hverken sminke, glitter eller glimmer på sin død eller vejen dertil. 

Det behøver vi heller ikke at gøre. Det er lettelsen ved Langfredag for mig. 

Her må jeg se døden og lidelsen i øjnene. Her kan jeg finde trøst i, at jeg ikke er alene om at kende livet som både og. 

Jesus hang ikke alene på korset. Jeg mener ikke, at hans venner var omkring ham, da han døde. Jeg tænker på de to, der blev korsfæstet sammen med ham. For selvom vi i lidelsen føler os ensomme og forladte, så er vi aldrig alene om at lide. Der er andre omkring os, der følger med, og der er mennesker omkring os, der kæmper deres egne kampe; som står på deres egne gudsforladte steder. 

Det er det gode ved Langfredag. Her kan jeg få lov til at være både-og. Her må jeg mærke ensomheden, slippe gråden fri og tro på, at jeg ikke er alene.

Så lad mig sige det her til dig, der lider, er alene, føler dig magtesløs eller står på dit eget gudsforladte sted: Du er ikke alene. Heller ikke her.” 

Duncan kom sig. Gud-ske-lov. Det er nemt at fortælle det, som en påskehistorie, hvor opstandelsen skete: livet sejrede. Det er på sin vis også sandt. Men som I vil vide, går ingen af os uændrede væk fra livets kampe. 

Når vi igen i år fejrer opstandelsen påskemorgen er det måske en god ting at huske på: Jesus opstod. Jesus lever. Og han bar sårende fra korset med sig på sin opstandne krop. 

Det var på sårende i hænderne, vennerne genkendte ham. Det var såret i hans side, der overbeviste dem om, at han virkelig var den Jesus, de havde gået sammen med. 

Opstandelsen er livets sejr over døden. Men af årsager jeg hverken forstår eller kan forklare, sletter opstandelsen ikke dødens eller lidelsens spor. 

Måske kan det gøre påskens glæde og jubel lettere at bære? Livet sejrer. Lyset bryder frem. 

Og vi bærer stadig mærkerne af det, vi har været igennem. Ligesom Jesus.

Med ønsket om en velsignet påske,
Anne Thompson 
præst

Har du lyst til at snakke med andre om tro, tvivl, håb, liv og andre eksistentielle emner, som vi ikke har nogen færdige svar på? 

Så kom med i pop-up smågruppen, der mødes tre gange i løbet af forsommeren. Vi skal læse og snakke ud fra Esthers bog i det gamle testamente. 

Du er velkommen til at have læst på forhånd, men det er IKKE et krav for at være med. Vi læser og lytter sammen undervejs ligesom præst Anne Thompson vil komme med baggrundsviden.

Smågruppen mødes torsdage kl. 19.30 på følgende datoer: 

d. 27. april, d. 11. maj og d. 15. juni.

Torsdag d. 30. marts kl. 19.00 afholdes menighedens årsmøde. Der er meget at glædes over, og det vil vi gøre!
Kl. 17.30 er menigheden vært ved aftensmad.
Distriktsforstander Jørgen Thaarup leder aftenen igennem sammen med præst Anne Thompson.
Alle er velkomne til at tage del i aftenen og alle har taleret undervejs. Ved valgene har medlemmer af menigheden stemmeret.

Tilmelding til aftensmad til Anne Thompson.

Herunder finder du håndbogen med indberetninger og regnskaber.

Velkommen til MBURs generalforsamling søndag d. 12. marts efter gudstjenesten.

MBUR er Metodistkirkens arbejde for børn og unge.

På generalforsamlingen skal vi bl.a. vælge ny kasserer og lægger planer for året, der kommer.

Du finder indberetning og dagsorden her:

Alle forældre med børn, der er medlemmer har stemmeret. Alle har taleret.