Om Metodistkirken i Vejle

Metodistkirken i Vejle er en levende menighed med plads til børn, unge, voksne og ældre
Her hjælper vi lokalt
Metodistkirken uddeler julehjælp hvert år og er med i arbejdet omkring KirkeCare i Vejle, som er en hjælp til nattelivet i midt byen. Fra 2023 er Metodistkirken partnerkirke i Halløj i Parken– en gratis familiefestival i Byparken, Vejle. Derudover er kirken aktiv i og omkring Vissingsgade og CityVejle.


Bespisninger af fattige og udsatte familier var i mange år en fast del af menighedens arbejde.
Metodisterne har haft menighed i Vejle siden 1861
Metodistkirken i Vejle eller Sct. Pouls Kirke, som den også hedder, er Vejles anden ældste kirkebygning.
Det sociale engagement er en del af menighedens DNA, og menigheden har både drevet bespisninger af fattige børn i begyndelsen af 1900-tallet, haft børnehjem og spædbørnshjem i byen ligesom det var i Metodistkirken i Vejle at afholdsbevægelsen i Danmark blev stiftet i 1879.