Henstilling fra biskoppen

Som allerede skrevet er alle gudstjenester og al mødeaktivitet i Metodistkirken foreløbig til og med søndag den 29. marts. Her følger et brev fra biskoppen med yderligere retningslinjer:

Kære præster og menigheder

Coronavirus pandemien udfordrer sundheden og vores sundhedssystem, og de nødvendige forholdsregler, regeringen har taget, påvirker hverdagen for os alle sammen, særlig, de som er smittede, alvorligt syge, og som befinder sig i risikogruppen. 

Vi skal passe på hinanden, og som kirke vil vi tage vores ansvar for at medvirke til at begrænse spredningen af smitte i samfundet. Derfor følger vi naturligvis regeringens anvisninger, også selvom det medfører, at planlagte arrangementer ikke kan gennemføres, og vi en tid må ændre på vores måder at være sammen på. Vi skal passe på hinanden ved at holde afstand.  

Som følge heraf aflyser vi alle gudstjenester og al mødeaktivitet i Metodistkirken, foreløbig til og med søndag den 29. marts. Dette omfatter også børne- og ungdomsarbejdet samt korøvelser.

Førstkommende søndag kan kirken være åben i gudstjenestetiden således at enkeltpersoner kan komme ind og bede og tænde et lys.  

I øvrigt gælder følgende:
· Præster kan gennemføre bisættelser og vielser med maksimalt 100 deltagere. Kirkerummet på maksimalt være halvt fyldt.
· Sjælesorgssamtaler kan gennemføres med 3 meters afstand mellem deltagende personer.
· Vi fraråder alle hjemmebesøg og samlinger i private hjem. I stedet anbefaler vi, at man anvender telefon, Facetime, Zoom eller andre online kommunikationsformer, som alternativ til møder og personlige samtaler.
· Med overholdelse af de nødvendige sikkerhedsafstande kan en præst på anmodning foretage sygebesøg hos alvorligt syge eller døende.
· Vi anbefaler, at AA grupper, som benytter kirkens lokaler, selv træffer beslutning om eventuelle aflysninger. 

Omstændighederne giver os mulighed for at eksperimentere med nye måder at være sammen på både til gudstjeneste og i mindre grupper. Vi opfordrer præster og menigheder til at holde gudstjenester, andagter og samlinger on-line.

Lad os bede for vores land og regering, samt for de som er særlig ramt af Corona virus pandemien og for medarbejderne i sundhedsvæsenet.                                                                                                       
                                                                              
På vegne af kabinettet,
Christian Alsted            
Biskop